Velkommen til Atempo.dk's web design side.
Siden her præsenterer nogle sider lavet af Niels Linneberg.
" Jeg har lavet siderne ud fra nogle designmæssige ideer
jeg har haft, og disse er forsøgt realiseret i praksis.
Der er ingen af siderne der er særligt teknisk avancerede,
jeg forsøger at holde mig til KISS princippet for at undgå
at lave disse forfærdelige sider med masser af "special effects",
der kun er med til at forvirre og fjerne opmærksomheden fra det
væsentlige."
( KISS = Keep It Simple, Stupid !)
Skal du have lavet en hjemmeside, er du velkommen til at kontakte Niels
og få en snak.
Klik på "tilbage" for at
komme til forsiden af Atempo.dk, hvor du kan læse mere om Niels
Linneberg og tegner/grafiker Kate Skjerning.
Oversigt:
House of Bird Research
Blåvandshuk Musikskole
Varde Blæseorkester
Esbjerg Kulturskole
Varde Musikskole
Samrådet af Musikskoler i Ribe Amt
Norbusang 13
RARE Species
Kunstsalen
Ribe Jazz Festival
Ribe Amts Concert Band
House of Bird Research

En god ven af familien, Johannes Erritzoe, har et spændende arbejde
med konservering (udstopning) af fugle. Johs bor sammen med sin kone
Helga, der også er konservator, i den smukke gamle Taps præstegård
mellem Kolding og Chritiansfeld. Desværre er det efterhånden
sjældent folk får udstoppet dyr, og derfor er Johs begyndt
et meget spændende arbejde som forfatter af fuglebøger,
mange af dem illustreret af ham selv og Helga.
På hans hjemmeside præsenteres Johs og hans spændende
arbejde.
Blåvandshuk kommunale Musikskole

Niels Linneberg er leder af Blåvandshuk Musikskole, og selvfølgelig
skal Musikskolen også have en hjemmeside. Blåvandshuk Musikskole
var den første i amtet, der fik sådan en på plads.
Siden er nu lukket som en følge af Blåvandshuk Musikskoles
sammenlægning i den nye Varde Kommune.
Varde Blæseorkester

Foruden musikskolearbejdet har Niels Linneberg i en periode været
dirigent for Varde Blæseorkester. De kæmper en brav kamp
for at holde medlemstallet oppe, og en side af den sag er selvfølgelig
at være på nettet.
Siden er lukket, da orkesteret har fået ny hjemmeside.
Esbjerg Kulturskole

Denne side er lavet som en del af Niels Linnebergs arbejde på
Esbjerg Kulturskole. Designet er holdt i samme stil som den nye brochure
Kulturskolen fik i sæsonen 2000/01
Siden er nu lukket, da Kulutrskolens hjemmeside er flyttet til Esbjerg
Kommunens websystem
Varde Musikskole

Også Varde Musikskole er repræsenteret på nettet
med denne side.
Siden er lukket på grund af etableringen af den nye Musikskole
i Varde Kommune.
Samrådet af Musikskoler i Ribe Amt

Samrådet af Musikskoler i Ribe Amt er et forum for musikskoleledere,
hvor emner relateret til disse kan diskuteres. Siden her er en oversigt
over de musikskoler, der er medlemmer af Samrådet, og en kort
beskrivelse af Samrådets arbejde.
Siden er lukket efter kommunesammenlægningen.
Norbusang 13

I maj 2002 samles over 600 unge fra hele Norden til en stor korfestival
i Esbjerg, Norbusang 13.
Arbejdet med festivalen og andre informationer dokumenteres på
Norbusangs hjemmeside. (Siden er lukket)
RARE Species

Ribe Amts Rytmiske Ensemble et ret nyt orkester, støttet af
Ribe Amt og Vestjysk Musikkonservatorium. Orkesterets opgave er at udbrede
den rytmiske musik i amtet gennem koncerter, skolekoncerter og andre
opgaver.
Siderne for RARE Species ("Sjældne arter") tager udgangspunkt
i nogle forstenede fodspor, et par millioner år gamle, og de er
med til at lægge stemningen for siderne.
Kunstsalen

Kunstsalen er Blåvandshuk Kommunes udstillingslokale. Salen er
en del af Ravmuseet, og danner en smuk helhed midt i Oksbøl by.
Udstillingere i Kunstsalen arrangeres af Blåvandshuk Kommunes
Kunstudvalg samt Varde Museum, hvorunder Ravmusset hører til.
I Blåvandshuk er der højt til loftet, og nærheden
til naturen er et bærende element i siderne for Kunstsalen
Ribe Jazz Festival

Martin Schack er en god kollega til Niels Linneberg, og han har arbejdet
hårdt på at lave en jazz festival i Ribe, og da han spurgte
om hjælp til en hjemmeside om festivalen var svaret selvfølgelig
et ja.
Siden er inspireret af Ribe "Skyline" i topbanneret, og ellers
er enkelhed og lys et bærende element på siderne.
Ribe Amts Concert Band

Ribe Amts Concert band var et samarbejde mellem Ribe Amts Musikudvalg
og Samrådet af Musikskoler i Ribe Amt.
Orkesteret startede i efteråret 2004 og bestod af dygtige amatørmusikere
fra Ribe Amt. Orkesteret er nu nedlagt med Ribe Amts nedlæggelse
|